Beregner - bliv en del af KG Hansens stærke tilbudshold!

07. februar 2018 - kl. 12:00

K.G. Hansen & Sønner a/s, Grindsted

Vi søger 2 nye beregnere til at styrke vores kalkulations- og tilbudsarbejde.

Kan du beregne priser på alt fra store lagerhaller til unikke og komplekse byggerier? Og har du lyst til at udvikle dig gennem udfordrende opgaver og faglig sparring med dine kompetente kolleger?

Her får du mulighed for at bruge din tekniske faglighed i en hverdag, som du er med til at strukturere og præge. Du træder ind i et firma, hvor trivsel og arbejdsglæde er kerneværdier – og hvor vi holder, hvad vi lover. Det er sådan, vi sikrer både glade medarbejdere og kunder.

Vi sætter en ære i vores kvalitet

K.G. Hansen & Sønner A/S er en traditionsrig entreprenørvirksomhed, som udfører alle typer byggeopgaver i hoved- og totalentrepriser. Fra vores kontor i Grindsted varetager vi primært opgaver i det midt- og sydjyske, og vi sætter en ære i at kende vores lokalmiljø og levere den højeste kvalitet. Du bliver en del af det, man ganske kort kan kalde en solid jysk entreprenørvirksomhed.

Du sikrer kalkulationen på hoved- og totalentrepriser
Som beregner bliver du en del af vores salgs- og kalkulationsafdeling, hvor du arbejder med kalkulation samt udarbejdelse af diverse tilbudsmateriale i hoved- og totalentrepriser. Du er med fra de tidlige projekteringsfaser, til vi overdrager byggeprojektet. Her er det din opgave at udarbejde let forståeligt udbudsmateriale, så vi sikrer det rigtige kalkulationsgrundlag. Helt konkret går din dag med:

  • besigtigelser og formøder
  • opmåling, beregning og prissætning af opgaver
  • udarbejdelse af tilbud inklusiv diverse præsentationsmateriale
  • sparring med projektledere, rådgivere og formænd omkring udvælgelse af de rigtige konstruktionsløsninger samt sikring af de økonomisk mest fordelagtige projekter
  • opfølgning på projekter, efterkalkulation samt løbende ajourføring af kalkulationssystemet.

Få gode kolleger og masser af udvikling

Her flyver tiden afsted, for vi har travlt på den gode måde. Du får indsigt i mange forskellige byggeprojekter – både de praktiske, de udfordrende og de storslåede. I alt står 5 medarbejdere klar til at tage imod dig i afdelingen, men du vil hurtigt opdage, at vi arbejder sammen på tværs af funktioner for at sikre den mest optimale overgang mellem de forskellige faser. Du er aldrig overladt til dig selv, for vi hjælper hinanden, når der er brug for det.

Kvalitetsbevidst beregner med teknisk indsigt
Der er flere indgangsvinkler til stillingerne. Måske har du praktisk erfaring som håndværker med efteruddannelse som byggetekniker eller bygningskonstruktør. Du kan også have erfaring med byggefagets mere tekniske områder, såsom el, VVS eller ventilation – eventuelt med en relevant efteruddannelse som ingeniør eller maskinmester. Det vigtigste er, at du har den tekniske indsigt til at løse opgaverne. Derudover er du fri til at byde ind med ideer og forme stillingen ud fra dine styrker. Dog forventer vi, at du:

  • har forståelse og erfaring med kalkulation, prisindhentning og tilbudsarbejde
  • er omhyggelig og kvalitetsbevidst, og du kan disponere din tid og bevare overblikket, selv når der er pres på – for du har fokus på at gøre tingene ordentligt
  • har evnerne til at samarbejde bredt, en positiv indstilling og en rolig natur.

Interesseret?

Søg stillingen ved at sende din ansøgning med CV til salgs- og kalkulationschef Brian Pedersen på bp@kgh.dk snarest muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Brian på 30 16 96 80.

Tilbage