Kommunikationsmedarbejder til K.G. Hansen & Sønner A/S

13. december 2017 - kl. 12:00

Se PDF fil af jobopslag:   Tryk her

 

Kommunikationsmedarbejder 

til K.G. Hansen & Sønner A/S


Jobbet:


K.G. Hansen & Sønner A/S ønsker at styrke sin kommunikation.

Derfor søger vi en kommunikationsmedarbejder, der kan tage
ansvaret for denne opgave.

 

Med reference til K.G. Hansen & Sønners ledelse vil dine arbejds-opgaver bl.a. blive:

  • at varetage udrulningen af K.G. Hansen & Sønners nye identitet og kommunikation, herunder at bidrage i processen med opdatering af vores designmanual og sikre, at retningslinjerne bliver ført ud i livet
  • at varetage vores hjemmeside og sikre, at denne altid er ajour og følger med tiden – såvel indholdsmæssigt som med nye funktionaliteter
  • at sikre vores brug af – og tilstedeværelse på – de sociale medier, herunder medvirke til at producere indhold; tekst såvel som billeder
  • at producere projektblade, præsentations- og tilbudsmateriale at varetage kontakten til pressen i tæt samarbejde med K.G. Hansen & Sønners direktør
  • at sikre, at vi til enhver tid følger vores politikker for sponsering og støtte i vores lokale omverden

Din baggrund og kvalifikationer:

 

  • Ideelt har du 3-5 års erfaring som marketing-/kommunikations/ online-medarbejder, hvor du har arbejdet med lignende opgaver i en salgsorienteret organisation
  • Vi forestiller os, at du har en solid marketing-/kommunikations-uddannelse på dit CV. Imidlertid er det mere din erhvervserfaring og din personlighed, der vil sikre dig succes i dette job
  • Du er udpræget ordensmenneske og formår at tage over og få tingene gjort færdige, så aftalerne bliver udført til alles tilfredshed
  • Du er omhyggelig, detaljeorienteret, sproglig stærk og god til IT (MS Office-pakken og gerne Adobe værktøjerne; Photoshop, Illustrator og InDesign)
  • Du taler og skriver dansk på en let forståelig måde.
  • Sidst, men ikke mindst, er du en selvstændig teamplayer, der motiveres af at skabe succes sammen med andre. Du er godt selskab og en, der er med til at skabe en god hverdag for dine kolleger og samarbejdspartnere


Vi tilbyder:

  • Et job i en funktion, som vi ikke tidligere har arbejdet målrettet og fokuseret med, men som vi anerkender vigtigheden af, og derfor nu ønsker at opgradere. Det betyder, at du i høj grad selv vil kunne være med til at forme jobbet og sætte en høj overligger for din dagligdag
  • En handlekraftig og solid virksomhed med sunde værdier, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med et hold af kompetente kollegaer med en høj faglighed – dels på hovedkontoret i Grindsted og på vores mange byggeprojekter rundt om i Jylland
  • Spændende udfordringer såvel fagligt som personligt og gode udviklingsmuligheder for den rigtige person
  • Ordnede forhold og en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer, pensionsordning med
    udvidet helbredssikring mv.

Ansøgning sendes pr. mail til abh@kgh.dk

Der vil medvirke ekstern konsulent ved udvælgelsen.
Tiltrædelse snarest muligt.

 

Tilbage