Kontorassistent til K.G. Hansen & Sønner a/s

21. marts 2018 - kl. 12:00

Kontorassistent til K.G. Hansen & Sønner a/s

Til vores byggeplads LEGO Campus i Billund, søger vi hurtigst muligt en fuldtids kontorassistent til et alsidigt og spændende job.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med

  • Registrering og opfølgning af ændringsydelser/aftalesedler.
  • Kvalitetssikring af dokumentlister fra rådgivere.
  • Administrerer Byggeweb.
  • Renskrive mødereferater.
  • Div. kontering og tjek af fakturaer.
  • Print af tegninger.
  • Diverse forefaldende kontoropgaver.

Det forventes, at du

  • kan lide at arbejde med EDB (primært Byggeweb, Navision og Office pakken)
  • har en relevant uddannelse og erfaring med ovenstående.
  • er serviceminded og hjælpsom
  • er udadvendt og har et godt humør
  • er omhyggelig og engageret
  • har gode skriftlige dansk-kundskaber

Vi kan tilbyde dig en afvekslende hverdag indenfor administration og tegningshåndtering. Du vil blive en del af et team med 10 projektledere, arbejdsmiljøkoordinator og formænd m.fl. Du vil blive inddraget i mange forskellige arbejdsområder, og vil få mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt. Arbejdstiden vil være 37 timer pr. uge.

For at høre nærmere kan Projektchef Michael Jørgensen kontaktes på 30 16 96 95

Skriftlig ansøgning mærket ”Kontorassistent” fremsendes senest 9. april 2018 til Projektchef Michael Jørgensen mail adr. mkj@kgh.dk

K.G. Hansen & Sønner a/s er grundlagt i 1910. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere og arbejder væsentligst med større byggeopgaver i hoved- og totalentreprise med egenproduktion indenfor beton- og murerarbejde. Vi har hovedkontor i Grindsted.

Tilbage