Kontorelev

10. oktober 2018 - kl. 02:52

Kontorelev til KG Hansen

 

Til vores administration i Grindsted søger vi med tiltrædelse hurtigst muligt en kontorelev til et alsidigt og spændende job.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
  • Lønningsregnskab for timelønnede
  • Korrespondance
  • Telefonbetjening
  • Kopiering og udskrivning af byggetegninger

Det forventes, at du:

  • Har flair for og kan lide at arbejde med IT (primært Navision og Office-pakken)
  • Har bestået en HHX eller en HG, samt har et særligt afkortet grundforløb på 5 uger for HHX eller grundforløb på 10 uger for HG
  • Er serviceminded og hjælpsom
  • Er udadvendt og har et godt humør
  • Er omhyggelig og engageret
  • Har gode skriftlige danskkundskaber

Vi kan tilbyde dig en 2-årig uddannelse med en afvekslende hverdag indenfor administration og økonomi. Du vil blive en del af et team med 4 andre administrative medarbejdere i Grindsted der, ud over at varetage bogholderiet, også servicerer alle vores projektledere. Du vil blive inddraget i mange forskellige arbejdsområder, og vil få mulighed for at udvikle dig såvel fagligt som personligt. På længere sigt vil du også få selvstændigt ansvar for egne opgaver.

For at høre nærmere kan Dorthe Marcussen kontaktes på tlf. 70 15 70 20.

Skriftlig ansøgning tydeligt mærket ”Kontorelev” fremsendes senest den 28.10.2018, evt. på mail til dc@kgh.dk.

K.G. Hansen & Sønner a/s er grundlagt i 1910. Vi beskæftiger ca. 160 medarbejdere og arbejder hovedsageligt med større byggeopgaver i hoved- og totalentreprise med egenproduktion indenfor beton- og murerarbejde. Vi har hovedkontor i Grindsted.

Tilbage