Pr. 1. februar 2026 er Tina Kjær Loichtl tiltrådt som ny markedschef hos KG Hansen. Ansættelsen sker som en del af virksomhedens langsigtede vækststrategi med fokus på markedsbearbejdning og stærke relationer, hvor samarbejde og tillid er afgørende for det endelige resultat.
Vores markedschef får en central rolle i dialogen med nye kunder og rådgivere, forstå deres behov og forventninger og sikre, at dialogen bliver omsat til konkrete beslutninger.
– Vi tror på, at gode byggerier skabes gennem ordentlighed, faglighed og relationer, der rækker ud over det enkelte projekt. Med Tina får vi en markedschef, der deler vores værdier og forstår, at tillid og dialog er fundamentet for både samarbejde og kvalitet, siger Stern Johansen, entreprisedirektør hos KG Hansen.
Tina Kjær Loichtl ser frem til at blive en del af en professionel og ambitiøs virksomhed med en tydelig kultur og klare værdier:
– KG Hansen er kendt for sin ordentlighed i byggeriet – og for måden, de samarbejder på. Det er en kultur, hvor man både tager ansvar, taler åbent sammen og gør sig umage. Jeg glæder mig til at komme tæt på både markedet og organisationen og være med til at styrke relationerne og den tidlige dialog, siger hun.
KG Hansen har gennem mere end 100 år opført byggerier med fokus på kvalitet, ordentlighed og langsigtede relationer. Virksomheden arbejder målrettet med en langsigtet vækststrategi, hvor markedsbearbejdning, tætte samarbejder og forståelse for kundernes behov er centrale elementer. Med ansættelsen af en ny markedschef styrker KG Hansen dette fokus og sikrer, at markedsindsigt og relationer fortsat spiller en aktiv rolle i virksomhedens udvikling og fremtidige projekter.