Flemming Nielsen 40 års jubilæum | K.G. Hansen & Sønner A/S | entreprenørvirksomhed

Flemming Nielsen 40 års jubilæum

19. september 2017 - kl. 12:00

40 års jubilæum hos KG.

Murersvend Flemming Nielsen, Dalbo 60 i Grindsted kan tirsdag den 19. september fejre 40 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s.

Flemming Nielsen er født og opvokset i Grindsted, og som 16-årig efter endt skolegang begyndte Flemming sin læretid hos KG.

Flemming har gennem alle de mange år været en vellidt og respekteret medarbejder og kollega, og med sin store faglige dygtighed har Flemming deltaget på mange spændende og udfordrende byggeopgaver i KG – Her kan bl.a. nævnes Rådhuset i Billund (hvor LEGO House nu ligger) Hotel Legoland, Søndermarks Skolen i Billund og mange andre fine opgaver.

Med tiden har Flemmings arbejdsopgaver ofte været af mere speciel karakter, hvor netop den store erfaring og faglige dygtighed er blevet udnyttet til fulde, og her udviser Flemming altid både interesse og flair for at udføre et flot stykke håndværk.

Murerfagskolen i Esbjerg har også nydt godt Flemmings faglige kompetencer, her har han siddet i uddannelsesudvalget, og deltaget i bedømmelsen af svendeprøver.

I fritiden bliver familie og venner prioriteret højt, og ofte tages der en smut til udlandet på ferie.

Sammen med sin kone Bente, har Flemming 3 børn – Anne på 31 år, Morten på 29 år og Martin på 23 år

Jubilæet fejres ved en intern reception den 19. september på Propellen i Billund.

Tilbage
nyheder
159 / 186