40 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s
Fredag den 8. december 2017 kan materielforvalter Niels Christian Jensen fejre 40 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s.
Niels Christian Jensen, i daglig tale kaldet Niller, startede hos KG i 1977 som mekaniker. Arbejdsopgaverne var primært vedligeholdelse af betonværket, betonkanoner og materiel til KG’s mange byggepladser.
Niller blev i 1997 udnævnt til materielforvalter, og fik dermed ansvaret for indkøb, vedligeholdelse og intern udlejning af KG’s materiel til byggepladserne.
Arbejdsopgaverne er således gennem årene blevet af mere administrativ karakter, hvor Niller i dag har 4 dygtige medarbejdere til at hjælpe med de mange praktiske opgaver.
Men fortiden og lysten til det praktiske arbejder fornægter sig ikke. Niller føler sig særligt godt tilpas når han indimellem rykker ud til lidt ”brandslukningsopgaver”. Det kan f.eks. være, hvor der er problemer med en kran på en af byggepladserne, hvor Niller om det er aften, nat eller lørdag straks melder sig på banen for at få kranen gjort funktionsdygtig hurtigst muligt.
Smilet og den faglige stolthed lyser ud af ham når han ser kranen i fuld funktion igen.
Med sin store erfaring og meget store kontaktnet, er Niels Christian en meget værdsat og dygtig medarbejder i KG, en medarbejder der i høj grad kender historien og er med til at sikre, at de værdier KG arbejder ud fra efterleves.
I sin sparsomme fritid, driver Niller, sammen med sin tro følgesvend, fårehunden Jess, et mindre landbrug med masser af får, og når den årlige sommer koncert i Grindsted, Musik i Gryden afvikles, er Niller fast deltager i det team der står bag arrangementet – en fritidsbeskæftigelse han har deltaget i hvert år siden starten i 2004.
Niels Christian er gift med Jytte og sammen har de børnene Christian og Jenifer – der i dag er voksne og er flyttet hjemmefra for flere år siden.
Jubilæet fejres ved en lukket jubilæums fest på dagen.