Peter Skårup 25 års jubilæum | KG Hansen | entreprenørvirksomhed

Peter Skårup 25 års jubilæum

31. august 2018 - kl. 10:51

25 års jubilæum hos KG Hansen

Projektleder Peter Skårup, Stampesvej 52, Vejle, kan fredag den 7. september fejre 25 års jubilæum hos K.G. Hansen & Sønner a/s.

Peter er uddannet bygningsingeniør og har som en del af sin uddannelse læst et ½ år i Tyskland, hvor han ligeledes som nyuddannet arbejdede som ingeniør ca. 1½.

I 1993 begyndte Peter som projektlederassistent hos KG Hansen. De første år assisterede Peter på nogle af de store byggerier for LEGO i Billund, og var også en periode tilknyttet kalkulationsafdelingen.

Efter nogle få år blev Peter udnævnt til projektleder, og startede med at bygge flere McDonald’s restauranter – det blev til 8 stk. i alt. Herefter fulgte mange andre spændende projekter såsom Brændkærsskolen i Kolding, Statsskolen i Esbjerg, Boligbyggerier i Kolding m.m.
På Horsens Sygehus har Peter over ca. 3 år været beskæftiget med 3 forskellige byggerier. Alle spændende og udfordrende projekter som blev løst i meget tæt samarbejde med sygehusets personale, da meget af byggeriet foregik ovenpå eksisterende bygninger som var i drift.

Senest har Peter været en del af KG's team omkring opførelse af LEGO House i Billund. Her har han med sin store erfaring, været ansvarlig for installationsfagene. Et krævende og meget udfordrende projekt, som Peter sammen med sine øvrige kolleger har udført på fornemste vis.

Med sin rolige og omhyggelige facon har Peter altid, på betryggende vis, gennemført byggeopgaverne til glæde for både bygherre og samarbejdspartnere.

Peter er en vellidt medarbejder og kollega hos KG, og via sin store erfaring og ikke mindst sin positive tilgang til opgaverne og de mennesker han samarbejder med, har Peter altid været med til at skabe en god stemning på byggepladserne.

Privat er Peter gift med Lone og sammen har de børnene Signe og Holger.

I sin fritid er Peter en aktiv sportsmand der godt kan lide at holde sig i form. Han går ikke af vejen for en maraton, en iskold dukkert om vinteren, en tur på cyklen eller en omgang rask gymnastik.

Jubilæet fejres med en intern reception på Hotel Propellen i Billund fredag den 7. september kl. 13.00 – 15.00.

Tilbage
nyheder
145 / 194