Indvielse DGI Husets nye svømmehal | K.G. Hansen & Sønner | entreprenørvirksomhed

Vejle: Indvielse af DGI Husets nye svømmehal

23. september 2018 - kl. 12:00

Lørdag d. 22. september blev den nye svømmehal i DGI Huset på Willy Sørensens Plads officielt indviet.

Ud over ca. 100 vejlensere var bl.a. Vejles borgmester Jens Ejner Christensen, kultur- og idrætsformand Dan Arnløv Jørgensen og DGI bestyrelsesformand Thomas Rask Jensen med til at markere åbningen.

Efter den officielle del af programmet havde de fremmødte borgere mulighed for at hoppe i bassinnet og afprøve de avancerede faciliteter. Det nye 50 meter-bassin, der har plads til såvel leg som motions- og elitesvømning, er udstyret med en lang række digitale løsninger. Bl.a. er der på bunden af bassinet installeret LED-lysstriber til individuel konkurrencesvømning, trykknapper på bassinkanten til stafetlege og undervandskameraer, som giver en unik mulighed for at studere og forbedre sin svømmeteknik. Derudover er hallen, som den første herhjemme, udstyret med en mobil splitbro, som giver et utal af brugs- og kombinationsmuligheder.

Projektet er udført i hovedentreprise i samarbejde med Arkitema Architects og COWI Vejle.

Tilbage