Rejsegilde på det nye multihus i Billund Lufthavn

28. januar 2019 - kl. 10:06

I fredags var der rejsegilde på det nye multihus i Billund Lufthavn. Med udvidelsen, som fordeler sig på ca. 6.500 m2 etagemeter, vil lufthavnen i langt højere grad være rustet til fremtiden. I de senere år har man oplevet en massiv vækst i antallet af passagerer – sidste år rundede lufthavnen flere end 3,5 mio. passagerer. Med den nye tilbygning vil lufthavnen kunne øge passagergennemstrømningen med hele 50 procent.

Rejsegildet var en kold fornøjelse, men kulden blev afledt for en stund af rygende varm svensk pølseret og taler ved projekt- og udviklingschef i Billund Lufthavn, Anders Nielsen og projektchef i KG Hansen, Thorben Vagner.

Det nye multihus, som bliver bygget sammen den eksisterende terminal, kommer foruden passagerfaciliteter til at rumme interne funktioner som kontorer, lagerfaciliteter, motionsrum samt kantine med tagterrasse. Derudover udvides ankomst-, check-in- og security-området. Byggeriet forventes at stå færdigt i november 2019.

Projektet udføres i totalentreprise i samarbejde med rådgiverne RUM og Rambøll.

Læs mere om projektet her.

 

 

Tilbage
nyheder
19 / 82