Den Internationale Skole

Den international skole billund ISB
Bygherre:KIRKBI Invest A/S
Arkitekt:Skala Architecture A/S
Ingeniør:Artelia Group A/S / Arne Elkjær A/S
Udførelsesperiode:2024 - 2025
Entrepriseform:Hovedentreprise
Entreprisesum:Ej oplyst
Certificering:Svanemærket samt DGNB-guld
Download reference som pdf

KG Hansen opfører udvidelsen af Den Internationale Skole i hovedentreprise. Projektet udgør fjerde etape i udviklingen af skolens campus og skal skabe plads til flere elever samt fremtidssikre skolens læringsmiljøer.

Udvidelsen omfatter opførelsen af fem nye bygninger med blandt andet klassefløj, administrationsafsnit, kantine, aula og multihal. Derudover etableres et særligt undervisningsområde – Drive – der understøtter skolens pædagogiske aktiviteter. Projektet indeholder cirka 7.800 m² nybyggeri, 800 m² ombygning samt 2.260 m² specialiseret skoleområde.

Arkitekturen er udviklet med udgangspunkt i bygherrens bæredygtighedsstrategi og opføres primært i CLT- og limtræskonstruktioner, kombineret med lette facadeløsninger. Facaderne udføres hovedsageligt med Swisspearl-plader, suppleret af træbeklædning og pudsede overflader, hvilket giver bygningerne et nutidigt og robust udtryk.

Indendørs er der fokus på sunde læringsmiljøer og høj brugerkomfort. Skolen indrettes med nicher, loungeområder og fleksible fælleszoner, der understøtter både fordybelse og samarbejde. Akustikken optimeres gennem vægge med akustiklister, som bidrager til et godt indeklima i undervisningsområderne.

Byggeriet opføres i lavemissionsklasse med en målsætning om maksimalt 8 kg CO₂ pr. m² årligt og certificeres efter både Svanemærket og DGNB Guld, hvilket understreger projektets høje bæredygtighedsambitioner.

Projektet er et eksempel på moderne skolebyggeri, hvor bæredygtighed, funktionalitet og arkitektur går hånd i hånd for at skabe optimale rammer for læring og trivsel.

 

Vil du høre mere om byggeriet, eller har du et projekt, vi skal snakke om?

Entreprisedirektør
Stern Johansen
Tina Loichtl
Markedschef
Tina Kjær Loichtl
Scroll to Top