IC Parking House – nyt parkeringshus

IC Parking House parkeringshus
Bygherre:KIRKBI A/S
Arkitekt:RAVN Arkitektur A/S
Ingeniør:INGENIØR’NE / NIRAS
Udførelsesperiode:2026 - 2028
Entrepriseform:Hovedentreprise
Størrelse:56.000 m²
Download reference som pdf
Igangværende projekt:

For KIRKBI A/S opfører KG Hansen et nyt parkeringshus ved i Billund, IC Parking House. Projektet omfatter ca. 56.000 m² fordelt på fem niveauer med omkring 1.900 parkeringspladser.

Arkitektonisk viderefører byggeriet udtrykket fra det eksisterende parkeringshus på Højmarksvej. Facaderne udføres med transparente aluminiumsfacader, der sikrer et stort dagslysindtag og bidrager til lyse og overskuelige parkeringsarealer. I stueplan etableres en markant base af granrafter, mens hovedtrappen udføres i limtræ og CLT.

Parkeringshuset opføres med en kombination af beton-, limtræs- og CLT-konstruktioner. Den bærende konstruktion består primært af limtræ, mens trapper og reposer udføres i CLT. Indvendigt etableres grønne gårdrum og plantekummer, som integreres i byggeriet og bidrager til et behageligt opholdsmiljø omkring adgangs- og gangarealer.

Bygningen disponeres omkring et centralt overdækket rampesystem, som sikrer en effektiv trafikafvikling mellem de fem niveauer. Samtidig integreres kølecentral, sprinklerreservoir og øvrige tekniske installationer i byggeriet, mens tagkonstruktionen forberedes til solcelleanlæg, tørkølere og ventilationsanlæg.

KG Hansen udfører projektet i hovedentreprise med egenproduktion inden for beton- og murerarbejde. Arbejdet omfatter blandt andet terrændæk, punktfundamenter, fundamenter med skaft, overbeton på ramper og dækelementer samt understøbning ved limtræs-, CLT- og stålkonstruktioner.

Vil du høre mere om byggeriet, eller har du et projekt, vi skal snakke om?

Entreprisedirektør
Stern Johansen
Markedschef, Sydjylland
Tina Kjær Loichtl
Markedschef, Øst- og Midtjylland
Peer Bertelsen
Scroll to Top