Kontordomicil – BORG Automotive A/S

Bygherre:Borg Automotive A/S
Arkitekt:arkitec a/s
Ingeniør:AFRY
Udførelsesperiode:2022 - 2023
Entrepriseform:Hovedentreprise
Størrelse:2.800 m²
Download reference som pdf

KG Hansen har opført et nyt kontordomicil for BORG Automotive A/S i hovedentreprise. Byggeriet omfatter en moderne administrationsbygning på cirka 2.800 m² fordelt på tre etager, hvor 1. sal delvist er etableret i parterre.

Bygningen er udformet med en karakteristisk bue på cirka 45 grader, som skaber et åbent og imødekommende indgangsparti i glas. Facaden er beklædt med aluminium i cortenfarve, der giver kontorbyggeriet et markant og moderne udtryk.

Indvendigt er der skabt lyse og fleksible arbejdsrammer med kontorer og mødefaciliteter fordelt på etagerne. En central trappe forbinder etagerne og bidrager til et åbent og sammenhængende kontormiljø, der understøtter samarbejde og fleksible arbejdsformer.

Entreprisen har desuden omfattet etablering af de udvendige belægninger omkring bygningen, mens beplantningen er udført af bygherre.

KG Hansen har med projektet opført et moderne kontordomicil for BORG Automotive i Silkeborg – et eksempel på nutidigt erhvervsbyggeri med fokus på arkitektur, funktionalitet og fleksible arbejdspladser.

Sten Højland, Director of Compliance

“Samarbejdet med KG Hansen var præget af en tæt og ærlig dialog, stærke relationer og et fast team, der tog ansvar gennem hele projektet. Deres høje faglighed og byggetekniske indsigt kom tydeligt til udtryk gennem hele forløbet, og vi oplevede en professionel og løsningsorienteret tilgang, hvor aftaler blev overholdt, og hvor kvaliteten var tydelig i både kommunikationen, processen og det færdige byggeri. Resultatet er et projekt, vi er stolte af, og som fuldt ud lever op til vores forventninger.”

Vil du høre mere om byggeriet, eller har du et projekt, vi skal snakke om?

Entreprisedirektør
Stern Johansen
Markedschef, Sydjylland
Tina Kjær Loichtl
Markedschef, Øst- og Midtjylland
Peer Bertelsen
Scroll to Top