Ringkøbing Fjernvarme

Ringkøbing Fjernvarme
Bygherre:Ringkøbing Fjernvarme A.m.b.a
Arkitekt:Arkikon A/S
Ingeniør:Arkikon A/S
Udførelsesperiode:2024 - 2025
Entrepriseform:Hovedentreprise
Størrelse:2.700 m²
Download reference som pdf

KG Hansen opfører et nyt biomasseværk for Ringkøbing Fjernvarme i hovedentreprise. Projektet omfatter etableringen af et moderne fjernvarmeanlæg, der skal understøtte den fremtidige varmeforsyning til Ringkøbing og bidrage til en mere bæredygtig energiproduktion.

Byggeriet omfatter opførelsen af cirka 2.700 m² biomasseværk, fordelt på tre sammenhængende bygninger. Anlægget indeholder primært ‘kolde’ bygninger med tekniske og driftsmæssige funktioner, men inkluderer også et mindre område til velfærds- og administrative faciliteter.

Som en del af entreprisen etableres desuden omkring 12.500 m² udenomsarealer, der sikrer gode adgangs- og driftsforhold omkring værket.

Bygningerne opføres i betonelementer, og væggene monteres med sandwichpaneler, mens facaderne suppleres med vinduer i alufacader. Tagkonstruktionen udføres med huldæk og ståltrapez, afsluttet med tagpap, hvilket giver en robust og driftssikker løsning til de tekniske installationer.

Det nye værk skal blandt andet rumme flismaskine og varmepumpe. Projektet er dermed et vigtigt skridt i udviklingen af en mere energieffektiv og fremtidssikret varmeproduktion i området.

 

Visualiseringer udarbejdet af Arkikon A/S.

Vil du høre mere om byggeriet, eller har du et projekt, vi skal snakke om?

Entreprisedirektør
Stern Johansen
Tina Loichtl
Markedschef
Tina Kjær Loichtl
Scroll to Top