KG Hansen har i totalentreprise opført Skovlyset, en psykiatrisk boenhed i Herning. Projektet omfatter 20 boliger samt fællesfaciliteter med et samlet areal på ca. 2.100 m². To af boligklyngerne er sammenbyggede med halvoffentlige fællesarealer, hvilket skaber direkte kontakt mellem beboere og plejepersonale, mens de øvrige boliger er mere selvstændige.
Byggeriet er udført i bagmurselementer, skalmuret, og alle boliger har egne altaner eller terrasser orienteret mod den fælles, afskærmede gårdhave. Projektet er gennemført med fokus på funktionalitet, kvalitet og trygge rammer for beboere og personale.

