Fredag d. 18. september var der rejsegilde på JYSK og dermed en markering af udvidelsen af det eksisterende centrallager i Uldum.
Rejsegildet startede med taler af teknisk chef, Peter Hove fra JYSK samt Emil Leonhardt Jensen fra KG Hansen. Begge benyttede lejligheden til, at takke ak83 arkitekter, Rønslev Ingeniører, DRIAS Rådgivende Ingeniører, samt hinanden for det gode samarbejde og ikke mindst takke håndværkerne for deres store arbejdsindsats.
Den 9.000 m2 nye lagerhal tilpasses arkitektonisk de eksisterende bygninger med ydervægge i beton, sandwichelementer, facadepaneler og en tagkonstruktion i stål, således det samlede byggeri fremstår som en harmonisk helhed.
Den otte meter høje udvidelse, som supplerer de nuværende højlagre forventes at stå færdigt sidst på året 2020.