Rejsegilde Fjordrækkerne, Bredballe

27. juni 2022 - kl. 11:54

Med sol fra en skyfri blå himmel var scenen sat til, at vi torsdag kunne fejre rejsegilde på Fjordrækkerne i Bredballe, hvor 24 luksus boliger er under opførelse på en skrånende grund, med en fantastisk udsigt til Vejle Fjord.

Talerstolen blev indtaget af hhv. Henrik T. Hansen, projektleder ved KG Hansen, samt bygherre repræsenteret ved direktør og indehaver af REKA Group A/S, Jesper Kristensen – som begge takkede håndværkerne for en formidabel indsats.

Efter et leve for byggeriet, fortsatte dagens fejring med den traditionsrige menu, hvor der var tid til en uformel snak hinanden imellem.

Tilbage
nyheder
58 / 122