Rejsegilde Oksbøl Kaserne

17. januar 2023 - kl. 01:28

REJSEGILDE I OKSBØL KASERNE – EN MILEPÆL PÅ PROJEKTET

I en særdeles regnfuld januar viste selv vejret sig fra sin gode side, da vi torsdag d. 12. januar kunne markere en milepæl i byggeriet på Oksbøl Kaserne. Involverede byggefolk var mødt frem for at fejre den igangværende opførelse af etape 2 og 3 som vi har overtaget efter et konkursbo.

Vi har i overtagelsen valgt at fortsætte samarbejdet med de underentreprenører der var med fra starten af projektet, idet omfang hvor det har været muligt. Det kalder vi ordentlighed.

Traditionen tro var der taler fra både bygherrerådgiver, projektchef fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Christian Enemark samt regimentschef, oberst Michael Aksel Villumsen som alle takkede håndværkerne for deres indsats i byggeriet.

Etape 2 og 3 består af 8.800 kvadratmeter fordelt over to nyopførte bygninger med garage i stueplan, samt en mandskabsdel til eksisterende garage – som alle opføres i betonelementer.

Byggeriet forventes afleveret etapevis hen over efteråret 2023.

Tilbage